Filmstriben

Det kan være svært at finde den helt rigtige film, der passer til den stemning og det humør, du er i. Mange streamingtjenester har fokus på serier og har derfor et lidt mindre udvalg af film, der er værd at se. Men nu kan du få adgang til en streamingtjeneste, der i den grad har styr på gode film i alle genrer.

Det finder du nemlig hos Filmstriben. Filmstriben har, som navnet nok afslører, fokus på film og kun film. Hos Filmstriben kan du altså få adgang til streaming af gode film, som er særligt udvalgt af folkene bag tjenesten.

Hvad er Filmstriben?

Filmstriben er ikke helt ligesom andre streamingtjenester. Filmstriben er en del af Dansk Bibliotekscenter. Den bliver altså udbudt af danske biblioteker. Her foregår dine lån bare online i stedet for på et fysisk bibliotek. Du slipper samtidig for de uheldige bøder, der kan komme, når man glemmer at aflevere lånte ting i tide.

På Filmstriben låner du film, som du herefter får adgang til at streame i en periode på mellem 24 og 48 timer. Inden for dette interval kan du se filmen lige så mange gange, som du har lyst. Efter den lånte periode stopper filmen med at være tilgængelig. Filmstriben er altså en lidt anderledes måde at se film på sammenlignet med de mere traditionelle streamingtjenester, som vi normalt bruger.

Hvordan fungerer Filmstriben?

Filmstriben er en smart streamingtjeneste, der har mange fordele med sig. Når du skal i gang med at bruge Filmstriben, skal du blot oprette en konto. Men det er ikke en hvilken som helst konto, du skal bruge her. Da Filmstriben er tilknyttet de danske biblioteker, har du altså allerede en konto på siden, hvis du er registreret som låner. Har du ikke en lånerkonto, kan du oprette dig på dit lokale biblioteks hjemmeside.

En anden fordel ved Filmstriben er, at det ikke koster dig noget at bruge den. Her er ingen månedlige betalinger. Hvis du ikke har plads i budgettet til at betale til en streamingtjeneste, er det her altså en god mulighed for at få adgang til nogle af de film, du gerne vil se.

Når du lejer en film på Filmstriben, er den tilgængelig for dig i 24-48 timer. Herefter forsvinder den fra dit online bibliotek. Her er der også en begrænsning på, hvor mange film du må streame om måneden. Hvor mange film du må leje afhænger af, hvilken kommune du hører til. Du skal altså selv tjekke, hvor mange film du har adgang til.

Gå til Filmstriben →

Hvad kan man se på Filmstriben?

På Filmstriben finder du film i alle tænkelige genrer. På forsiden finder du tre muligheder for at sortere i filmene:

  • Temaer
  • Kategorier
  • Genre

Under temaer er filmene inddelt i handling. Det er altså filmens handling eller tema, der bestemmer, hvilke film der er matchet her. Ved kategorier finder du film og serier inddelt efter, hvilket slags medie det er. Her er filmene for eksempel inddelt efter dokumentar, animation, kortfilm og mange flere. Opdeler du filmene efter genre, kan du søge på film i den stil, der fanger din interesse.

På Filmstriben finder du film i alle mulige forskellige genrer. Det er genrer som:

  • Drama
  • Komedier
  • Krimi
  • Romantik
  • Thriller
  • Science fiction
  • Action

Og flere.

Du slipper altså for at søge mellem alverdens film, der ikke siger dig noget. Vælger du en bestemt genre, kan du vælge mellem de film, der kunne være lige noget for dig.

Filmene på Filmstriben er nøje udvalgt af Dansk Bibliotekscenter. For at et film kan blive en del af det digitale bibliotek, skal de leve op til nogle krav. Her vægtes blandt andet kvalitet og aktualitet højt. Og så er det vigtigt, at filmene har biblioteksrelevant indhold.

Desuden er de begrænsede af ikke at have rettighedsaftaler med alle filmselskaber- og producenter. Det betyder dog ikke, at udvalget på Filmstriben er dårligt. Tværtimod. På Filmstriben finder du nogle af de mere sjældne film, som ikke er tilgængelige på alverdens streamingtjenester.

Det kan være fristende at bruge Filmstribens ydelser som undervisning. Det er dog ikke tilladt at bruge filmene i undervisningen. I stedet har man oprettet en separat tjeneste, der er målrettet undervisning i Grundskolen. Den tjeneste hedder Filmcentralen og er oplagt at benytte for både undervisere og studerende, da de her kan logge ind med deres UNI Login. Derudover kan undervisere undersøge Motion Picture Licensing Company for at finde spillefilm, der må benyttes i undervisningen.

Gå til Filmstriben →

Hvordan kan jeg se film?

Du kan få adgang til Filmstriben på flere måder. På din computer kan du nemt bruge dit login og få adgang til de film, du gerne vil låne. Er du mere til at se film på farten eller i sengen, kan du også hente Filmstriben app’en. Den kan du downloade til din tablet, telefon eller Smart-TV. Fra din telefon eller tablet kan du nemt sende filmene til din Chromecast eller dit Apple TV. Så kan du se de helt store film på en skærm, der kan leve op til filmen.

Filmstriben er også godt tidsfordriv, når du er på farten. Har du din computer, din telefon eller din tablet med dig rundt omkring, kræver det blot internet, hvis du skal få tiden til at gå med at se film. Du kan også blot benytte dig af den brugervenlige app og finde en film frem, hvor end du befinder dig. Så kan du nemt og hurtigt få adgang til lige den film, du har lyst til at fordrive tiden med.

Du kan også læse vores anmeldelse af hayu eller Strive, hvis du mangler endnu mere godt indhold i form af bl.a. film og serier.

Video:

 

Rettigheder: Filmstriben

Spørgsmål og svar om Filmstriben

Hvad koster Filmstriben?

En af fordelene ved Filmstriben er, at det er en del af Dansk Bibliotekscenter. På lige fod med, at det er gratis at låne bøger og andet materiale på bibliotekerne, er det også gratis at bruge Filmstriben.

Hvorfor virker Filmstriben ikke?

Der kan være adskillige årsager til, at du oplever, at Filmstriben ikke virker. Som regel skyldes det, at der er tekniske problemer bag kulisserne, men det kan også være forårsaget af en ustabil internetforbindelse.

Hvordan bruger man Filmstriben?

For at bruge Filmstriben til at se film, er det et krav, at du er oprettet som bruger på biblioteket i den kommune, du bor i. Er du det, kan du logge ind via CPR- eller lånernummer på deres hjemmeside.