Filmcentralen

Hvis du kan lide kortfilm og dokumentarfilm, så vil vi præsentere dig for Filmcentralen.

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts streamingtjeneste. Her kan du tilgå forskellige titler, der både er nye og gamle. Den yngre generation har stiftet bekendtskab med tjenesten, da det er en streamingtjeneste, der bruges hyppigt i grundskoler og på gymnasier som en del af undervisningen.

Hvis du ikke kender til Filmcentralen, så har vi dækket dig ind. I dette skriv vil vi komme mere ind på hvad Filmcentralen er, og hvordan du kan bruge det.

Hvad er Filmcentralen?

Filmcentralen er en streamingtjeneste, der tilbyder en bred vifte af kortfilm og dokumentarfilm, lige fra nye udgivelser til gamle klassikere. Tjenesten drives af Det Danske Filminstitut, og dens hovedfokus er på kvalitet frem for kvantitet. Tjenesten byder på følgende mulighed:

  • Filmcentralen til undervisning: Med et UNI-login kan du nyde kortfilm samt dokumentarer, undervisningsmateriale og et filmleksikon. Hvis du er underviser eller elev, kan dette blive en god ressource til enten undervisning eller eksamensopgaver. Forældre kan logge ind med MitID / NemID. Kan du / I ikke få adgang, så kontakt barnets lærer.

Gå til Filmcentralen →

Filmcentralen er ikke kun for studerende og lærere, men for alle, der elsker kortfilm og dokumentarfilm. Hvis du ønsker at se en film hjemme i dit eget hjem, har omtalte tjeneste et bredt udvalg af titler at vælge imellem.

Filmcentralen

Filmcentralen for elever i grundskolen

Som nævnt ovenfor tilbyder Filmcentralen undervisningsmateriale til elever i grundskolen. Hvis der skal udarbejdes en undervisningsplan, så kan du tilgå spændende materiale på hjemmesiden. Det kan være kortfilm eller dokumentarfilm, som du skal bruge som del af undervisningen til fordybelse og analyse. Du kan nemt sortere i materialet online, så du finder frem til det materiale, du har brug for.

Filmcentralen for elever på gymnasiet

Til de lidt ældre elever, kan Filmcentralen bruges til fag på STX og HHX såsom mediefag, dansk eller samfundsfag. Det kan lette undervisningen og skabe mere variation, så de studerende ikke kun arbejder med teoretiske tekster. Filmene kan fungere som en afveksling og give et andet perspektiv på f.eks. historie eller aktuelle emner. Der er også kortfilm på hhv. engelsk, tysk, fransk og spansk. Det kan med fordel bruges i sprogfag, hvor elever skal udvikle deres færdigheder inden for andre sprog end dansk.

Film i undervisningen

Hvordan får jeg et login til tjenesten?

Du skal bruge et login for at kunne se filmene på Filmcentralen. Du kan tilgå indholdet på Filmcentralen på to måder.

Enten skal du have et UNI-login, som du får fra din skoleinstitution, eller så skal du oprette et abonnement. Meget af Filmcentralens indhold ligger også tilgængeligt på Filmstriben. Her kan du logge ind med dit biblioteks login, som er dit CPR-nummer og en adgangskode, du har lavet.

Gå til Filmcentralen →

Stort filmleksikon med opslag om filmiske virkemidler og dramaturgi

Hvis du skal bruge information om filmiske virkemidler eller dramaturgi, så kan du bruge Filmcentralens filmleksikon til fri benyttelse. Filmleksikonet er en stor database med oplysninger om alle aspekter af film. Det er alt fra filmens grundelementer til forskellige analysemodeller. Du kan f.eks. bruge den til at finde ud af, hvordan en bestemt scene er blevet til, eller hvad et bestemt teknisk udtryk betyder.

Spørgsmål og svar om Filmcentralen

Sidder du tilbage med spørgsmål efter at have læst vores guide om Filmcentralen? Så søg svar på disse nedenfor.

Hvordan kontakter jeg Filmcentralen?

Du kan kontakte Filmcentralen via e-mail, telefon eller post. Skriv til [email protected] eller ring til +45 33 74 34 00 for at få hjælp. Du kan også bruge deres Spørgsmål og Svar-funktion på hjemmesiden, hvor du kan få afklaring på nogle spørgsmål, som du måtte have.

Kan jeg downloade filmene ned på min computer?

Ja, du kan downloade filmene til din computer. Du skal dog have et særligt login for at gøre det. Det er det førnævnte UNI-login, som du skal bruge.

Gå til Filmcentralen →