Sponsoreret indhold
Indretning er en smagssag. Derfor er det vanskeligt at lave en konkret guide til, hvordan du skal indrette din bolig. Når alt kommer til alt, er det nemlig dit hjem, og derfor også dig, der er herre over indretningen.
Ikke desto mindre er der en række tips, der bør inddrages i dine overvejelser, når du skal indrette din bolig.
Hold den røde tråd
Indholdsfortegnelse
Et af de bedste tips, der kan gives, når det kommer til indretningen af din bolig er, at du skal holde den røde tråd. Indretter du din bolig med møbler og interiør fra forskellige stilarter, vil det resultere i en rodet indretning.
Holder du en rød tråd gennem hele din indretning, vil dit hjem fremstå mere gennemført. Derfor bør du så vidt muligt forsøge at finde møbler og interiør i samme stilart.
Det er naturligvis en personlig vurdering, hvorvidt du mener, at den røde tråd skal løbe gennem hele boligen. Der er nemlig også mulighed for at give hvert rum sit eget visuelle udtryk, hvilket mange ser som den bedste løsning.
Indret efter behov
Hvad enten der er tale om indretning af børneværelset eller tv-stuen, er det vigtigt, at du indretter efter behov. Det skal forstås således, at det er vigtigt, at du ikke lader det hele handle om det visuelle – det skal nemlig også være praktisk.
Desværre er der mange, der udelukkende indretter med fokus på det visuelle, da de ønsker, at det skal se pænt ud. Til trods for, at de fleste når i mål med dette, og er tilfredse med udseendet af deres indretning, finder de sommetider ud af, at det ikke er praktisk.
Der findes talrige eksempler på dette, hvilket kan være alt fra placeringen af tv’et i stuen til størrelsen på skrivebordet på teenageværelset.
Selvom de fleste vægter det højt, at de bor pænt og nydeligt, skal det selvfølgelig ikke være på bekostning af deres livskvalitet. Er der ting i hverdagen, der bliver mere komplicerede eller tilmed er til gene, er det næppe det værd, selvom det er en pænere løsning.
Giv indretningen liv
Du er næppe i tvivl om, at du skal have styr på møblerne i din indretning. Selvom det er dine møbler, der er de bærende elementer i din indretning, er det ikke altid dem, der giver liv. For at give din indretning (og dit hjem) mere liv, er der behov for mere.
Heldigvis findes der flere måder at opnå dette på. En rigtig god løsning er at bruge planter, da de bogstaveligt talt giver liv i indretningen. De har desuden ikke blot den fordel, at de gavner dekorativt – de er også med til at sikre et bedre indeklima i hjemmet.
Derudover bør du ikke glemme at få pynt på væggene. Der er ikke meget, der kan få din indretning til at virke mere livløs end tomme vægge. Har du valgt at holde din indretning i få farver, kan du med fordel vælge billeder, malerier eller plakater med flere farver.