På Viaplay finder du et stort udvalg af film i alle genrer. Siden gemmer på alt lige fra de mest kendte kultfilm til film, der kan få sveden til at løbe koldt ned ad nakken. Det kan være svært at vælge mellem film på Viaplay, og det er et længere projekt at se dem alle sammen. Under Viaplay Film finder du både en oversigt over kommende film, nye film, lejefilm og selvfølgelig en lang liste af gode film, som du kan se som en del af dit abonnement.

1. Casino Royale

Daniel Craig som James Bond, har efter lang træning fået license to kill og begiver sig ud på sin første mission som agent 007. Skurken Le Chiffre skal deltage i et pokerspil, hvor hans intentioner er at vinde sine penge tilbage, så han atter kan føle sig sikker blandt terrorister og skurke. Det er nu op til James Bond og hans makker at sørge for, at Le Chiffre ikke vinder. Det mest afgørende pokerspil i Bonds liv.

Rettigheder: MOVIECLIPS News

2. Love Actually

Den søde fortælling om otte forskellige par og deres udfordringer op til jul. Her møder vi unge Sam, der kæmper for sin helt store kærlighed. Forfatteren Jamie ender med at blive forelsket i den smukke franske kvinde Aurelia, men sprogbarrieren står i vejen for dem. Karen og Harry har været i et forhold længe, men de testes nu af Harrys fascination af en yngre medarbejder. Uden tvivl en af de sødeste og bedste film på Viaplay.

Rettigheder: YouTube Film

3. Hunter Killer

En amerikansk ubåd forsvinder i det russiske øhav. En anden ubåd sendes ud for at efterforske, hvad der mon er hændt den forsvundne ubåd. Samtidig er et hold med Navy SEAL-agenter på en mission om at overvåge en russisk marinebase. De opdager dog, at den russiske præsident er blevet taget til fange. Pludselig ender både efterforskningsmissionen og overvågningen i en redningsmission på kryds af lande.

Rettigheder: FilmSelect Trailer

4. John Wick: Chapter 3 – Parabellum

Efter at have befriet sin datter fra menneskesmuglere på den anden side af jorden og bekæmpet mordere i Rom og New York, står John Wick nu over for helt nye udfordringer. Denne gang er det nemlig hans eget liv, der står på spil. Med en dusør på hans hoved på mange millioner dollars er dusørjægerne hele tiden lige i hælene på ham. Sidste skud på stammen i en saga af gode film på Viaplay.

Rettigheder: Lionsgate Movies

5. Bridget Jones Dagbog

Bridget er i trediverne, single og har ikke helt styr på sit liv. Men det skal der laves om på. Hun er træt af singletilværelsen. Hun beslutter sig for at stoppe med at ryge, tabe sig og finde sig en god kæreste. Det er bare ikke helt så nemt. Den flotte og succesfulde Mark Darcy er svær at imponere, og den charmerende ungkarl Daniel Cleaver spænder ben for, at Bridget kan koncentrere sig om Mark. Et trekantsdrama med sjove og humoristiske intriger.

Rettigheder: YouTube Film

6. Ternet Ninja

Ternet Ninja er en komediefilm for voksne. Her møder vi Aske. Aske bliver drillet i skolen. En dag får han en ninjadukke. Det viser sig dog, at dukken ikke er som alle andre. Den er nemlig levende. Mens Aske kæmper mod mobberne i hans skole, har den ternede ninjadukke helt andre planer. Han vil nemlig hævne sig på personen, der myrdede den børnearbejder, der har skabt ham.

Rettigheder: Nordisk Film

7. Us

På en ferie ved kysten forsvinder en families yngste datter pludselig. Hun dukker op efter at have været inde i et nedlagt spasmagerhus på stranden. Pigen har ofte mareridt, men ved ikke hvor de stammer fra. En dag dukker en anden familie op ude foran familiens hus. Det viser sig, at det er deres dobbeltgængere. Pludselig befinder familien sig i et mysterium med morderiske dobbeltgængere og en uopklaret fortælling om, hvem disse mennesker er.

Rettigheder: Movieclips Trailers

8. Get Out

En afroamerikansk mand ved navn Chris tager med sin hvide kæreste op for at besøge hans svigerfamilie for første gang. Svigerfamilien er ikke just glade for, at deres datter har fundet sammen med en mørk mand. Chris opdager hurtigt, at der er noget mærkeligt ved familien og deres opførsel over for ham. Han finder ud af, at tingene ikke er, som de ser ud. Men der er det allerede for sent for Chris. En hårrejsende og skræmmende Viaplay film.

Rettigheder: Movieclips Trailers

9. Aladdin

Er du til god stemning og hyggelige fortællinger? I Aladdin møder vi gadedrengen med samme navn. En dag møder han den søde pige Jasmin, der viser sig at være prinsesse. Aladdin hjælper den onde Jafar med at skaffe en magisk lampe, men beholder den selv. Her møder han lampeånden Genie, der giver ham tre ønsker. Nu går kampen ind på at vinde prinsessen og det halve kongerige. Men ikke alle ønsker kan gå i opfyldelse.

Rettigheder: Will Smith

10. Green Book

Vi befinder os i 1960’ernes USA midt i segregationstiden. Den hvide amerikanske Tony med italienske rødder er på udkig efter et job og ser pludselig sig selv ansat som chauffør for den afroamerikanske pianist Don. Sammen kører de rundt i USA, hvor Don optræder med sit spil. Trods deres forskellige holdninger til samfundet og livet ender de to med at blive gode venner. En livsbekræftende fortælling om det opdelte samfund i 60’ernes USA.

Rettigheder: FilmSelect Trailer

11. Glass

Tre mænd med ekstraordinære evner møder hinanden på et sindssygehospital. Kevin lider af identitetsspaltning, David har unaturlige kræfter og kommer aldrig til skade, og Elijah har knogler, der er skrøbelige som glas, men er ellers yderst intelligent. En psykiater forsøger at bevise, at de tre ikke besidder overnaturlige kræfter, men blot lider af psykiske sygdomme. Men de tre mænd kan ikke lide hinanden, og det ender med voldelige konfrontationer.

Rettigheder: Universal Pictures

Sådan finder du inspiration til din næste film

Leder du efter nye og spændende ting at se? Så kan det være en god inspiration at se, hvad andre har at sige om forskellige film. Ved at se på anmeldelser får du seernes ærlige meninger om filmen, og så kan du selv danne dig et indtryk ud fra dem. På IMDB finder du desuden en fin oversigt over hver enkelt film. Her kan du se brugernes anmeldelser, læse et referat af filmen og meget mere. Desuden kan du her også se en trailer af hver enkelt film og se, om den kunne være noget for dig. IMDB er derudover også et fantastisk sted at finde nye film og kommende film – som du kan være heldig at finde på Viaplay. Læs også: Bedste film på Netflix

Spørgsmål og svar om Viaplay film

Hvilke film er de mest populære på Viaplay?

Det varierer meget, hvilke film, der er de mest populære på Viaplay. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye til. I skrivende stund er det film som Morbius, Guldtransporten og Uncharted, der er blandt de mest populære film.

Hvilket Viaplay abonnement skal jeg vælge for at kunne se film?

Når du opretter en konto hos Viaplay, kan du vælge mellem to abonnementer. Du kan enten vælge Viaplay Film & Serier eller Viaplay Total. Vil du blot se film, kan du nøjes med førstnævnte til 119 kr. pr. måned.